“Coding Class”-elever fremlægger spil, de selv har kodet, for Zitcom-panel

Zitcom har haft besøg af elever fra 7. klasse på Viby Skole. Først var det 7.A, og et par dage senere kiggede 7.B forbi.

Som en del af projektet “Coding Class” har de på 4 dage udviklet deres helt eget spil (læs mere om Coding Class her). Dette spil har de præsenteret for et panel af udvalgte Zitcom-medarbejdere – i stil med programmet ”Løvens Hule”.

Projektet Coding Class er igangsat af IT-Branchen med et ønske om at få it på skoleskemaet på lige fod med matematisk og dansk.

Hos Zitcom er vi naturligvis glade for tiltag, der fremmer it og interessen herfor. Derfor var det med åbne arme, at vi tog imod de dygtige 7. klasses-elever.

Se billeder fra de to dage nedenfor.

 

Billeder fra 7.A’s besøg

De forventningsfulde elever fra 7.A

 

Det “hårde” dommerpanel

 

En gruppe piger har udviklet et spil, hvor ridderen får point ved at ramme de civile – men minuspoint for at ramme prinsessen.

 

I dette spil skulle man ramme de royale med høtyven, men undgå at ramme hundehvalpen.

Hvis det lyder lidt makabert, skyldes det, at eleverne havde udviklet spillet med udgangspunkt i begivenhederne under Den Franske Revolution. 

 

Her ses den kode, eleverne har arbejdet med i udviklingen af deres spil.

 

Der var velfortjente klapsalver til alle spil fra både elever og Zitcom-panelet. 

Billeder fra 7.B’s besøg

Eleverne fra 7.B er klar til at præsentere deres spil.

 

Eleverne brugte et program ved navn “Scratch” til at kode deres spil.

 

Eleverne i 7.B havde også haft om Den Franske Revolution forud for udviklingen af deres spil.

 

8 grupper dystede om at vinde konkurrencen som det bedste spil. 

 

Gruppen med spillet “Horse Race” endte med at vinde Løvens Hule.

Panelet lagde vægt på, at spillet havde en historie, det var multiplayer, men stadig simpelt og funktionelt, og så var det noget, de selv havde lyst til at spille.

 

Der var store klapsalver til alle spillene og eleverne fra både panelet og fra klassekammeraterne. 

 

Tak til IT-Branchen for at stable projektet på benene, og tusind tak til eleverne fra Viby Skole for besøget.

Del dette blogindlæg: